Uanset om det er festudvalget på gymnasiet, efterskolen, universitetet, arbejdspladsen eller andre der skal planlægge en fest, så er det altid rart at få idéer til temafester – det vil vi hjælpe med i dette blogindlæg, så det er nemmere at planlægge den næste fede fest. Vi har her samlet 20 populære temafester, hvor af de første 10 er valgt ud fra en afstemning vi tidligere har kørt for netop at finde ud af hvilke temaer der er favoritter, og dermed også kan sætte dem i rækkefølge. De sidste 10 temafester er temaer vi også ser som populære temaer.
Når det gælder idéer til temafester, så kan det godt være svært at finde på nye temafester, ift. hvad man evt. har holdt af temafester før i tiden. Nogen gange kan det også være svært at tænke kreativt, og det er blandt andet derfor vi har lavet en top 20 over idéer til temafester – nemlig, så det er nemmere for festudvalg og andre der planlægger fester, at finde det rette tema til festen, uden at bruge for meget tid på at tænke over mulige temafester.
Bor du på kollegie, så læs her: Tour Des Chambres – Kollegiefest
Top 20 idéer til temafester
1. Rave fest
Det er måske ananas i egen juice, at Rave fest er den mest populære temafest, men med 32,9% af stemmerne i vores afstemning, er der altså ingen tvivl om at rave er favorit temaet.
Det er et tema der virkelig kan sætte gang i festen og være en form for icebreaker. Mange skoler bruger rave fest, både som introfest, men det er også et tema der bliver valgt igen og igen hele året rundt, når de forskellige festudvalg overvejer idéer til temafester.
Bed gæsterne ankomme i hvidt tøj, med rave maling og knæklys. Sørg for at der til festen er UV Lamper, da netop UV lyset er væsentlig for at dette tema bliver en succes. Derudover så sørg for at der er god og højt musik hele natten!
Sæson: Hele året (Primært Forår, Efterår)
Primært tilbehør:
- Hvid t-shirt
- UV Maling
- Knæklys

2. Lyskryds fest
Et tema der også er kendt som singlefest og trafiklys fest. Gæsterne er enten klædt ud i, eller bære et armbånd i, en af farverne Rød, Gul eller Grøn.
Farverne symbolisere deres civil status – altså om man har en kæreste, om det er lidt kompliceret eller om man er ledig og frisk på det hele.
Dette er også et tema der virkelig kan sætte gang i både ungdomsfester såvel voksenfester, da de valgte farver kan fungere som icebreaker – man har hurtigt noget at starte en samtale med. Perfekt som introfest, men kan også arrangeres året rundt. Det er et yderst simpel tema, hvor der ofte blot anvendes knæklys armbånd i de pågældende lyskryds farver.
Sæson: Forår, Efterår
Primært tilbehør:
- Ensfarvede knæklys (Rød, Gul, Grøn)
- T-shirt (Rød, Gul, Grøn)
3. Hawaii fest
Hawaii fest er et rigtig sommer hit. Et tema der med solskin, varme og eksotisk stemning, hurtig skaber en god og sjov fest. Byg en bar der matcher Hawaii stilen, sørg for lækre drinks der matcher, eksempelvis Pina Colada og Blue Hawaiian.
Selvom dette er en sommer fest, kan man stadig sagtens afholde fester med hawaii tema hele året rundt. Hvorfor ikke bruge temaet til at få lidt sommer stemning eller gode sommer minder, selv i vintertiden?
Sæson: Sommer
Primært tilbehør:
- Hawaii Krans
- Hawaii Hat
4. 90’er tema
90’er fester er populære fester for alle aldre. Både ungdomsfester, firmafester og voksenfester. Mange er fan af 90’erne enten pga. de store sing along 90’er hits, eller bare pga. neon farverne. 90’er tema er meget populært, og det ser vi blandt andet også med de store festivaler omkring i Danmark der hedder ‘Vi elsker 90’erne’. Klæd dig ud som en ægte 90’er rock musiker, rocker, eller gå fuld neon style med neon outfit.
Sæson: Hele året
Primært tilbehør:
- Neon benvarmere
- Neon svedbånd
- Neon handsker
- Parykker
5. Superhelte tema
En temafest med superhelte er for både børn og voksne. Find dine indre superkræfter frem og find et outfit med din favorit superhelt eller superheltinde. Skab en god stemning – måske kommer din superhelte partner også til festen?
Hos Xtravagant har vi desværre ikke nogle kostumer til superhelte tema, men ikke destromindre er superhelte tema blevet stemt ind på en 5. plads af vores kunder.
Sæson: Hele året
Primært tilbehør:
- Superhelte kustomer
6. Farve tema (én farve)
Lidt ligesom White Party, hvor alt skal være hvidt, så er stilen hér blot at vælge én valgfri farve som tema. Det kunne eksempelvis være grønt, som vist på billedet her ved diskokuglen. Dekorere festlokalet i den valgte farve og bed gæsterne komme i matchende farver, så der skabes en fed stemning.
Det er en simpel temafest at afholde, da det eneste vigtige for dette tema er, at så meget som muligt er den farve der er valgt som tema.
Brug alt lige fra balloner, servietter, dug, lys og meget andet som pynt i den valgte farve.
Sæson: Hele året
Primært tilbehør:
- Balloner i én farve
- Dekoration i én farve
- Tøj i én farve
7. White Party
Du kender muligvis White Sensation, der er en kæmpe EDM festival succes i hele verden, også blandt andet i København mellem 2008 – 2012. Siden 2012 er det dog ikke blevet afholdt i Danmark, men det er blot en god årsag til selv at afholde White Party. En fest hvor både festlokalet og gæster er klædt i 100% hvidt – ALT skal være hvidt. En fest der blot kræver at alt er hvidt, det er nemt og billigt!
Sæson: Hele året
Primært tilbehør:
- Hvidt tøj
- Hvidt dekoration
8. Pyjamas fest
Mød op til festen i pyjamas og hyg dig med dine venner / veninder. En Pyjamas party er ikke bare for veninder og popkorn, det er faktisk også en velkendt temafest blandt gymnasier, efterskoler og universiteter med videre. Der er ingen yderliger regler til festen end at man skal være klædt i nattøj.
Sæson: Hele året
Primært tilbehør:
- Dyner
- Puder
- Pyjamas / Nattøj
9. Kom, som du normalt ikke kommer, når du kommer til fest
Det unormale er sjovt. Dette er et anderledes og sjovt tema, der kan skabe mange grin og samtale emner. Formålet med temaet er, at gæsterne skal komme som de normalt aldrig kommer til fest. Dvs. Du skal ikke komme i dit almindelige ‘gå i byen tøj’ – Kom i alt andet end dét! Om det er som julemand, død zombie, eller en af dine bedsteforældres tøj, eller hvad det måtte være, det væsentligste for dette tema er blot, at du kommer som du normalt ikke kommer til fest.
Udklædning, badetøj, pyjamas, træningstøj, jakkesæt eller hvad som helst – bare det er anerledes!
Sæson: Hele året
- Anderledes outfit, end normalt
10. Lande tema
Lande tema er en fest hvor hver gymnasieklasse tildeles hver sit land.
Det betyder, at eleverne skal klædes ud som personer fra det pågældende land, de er blevet tildelt. I baren skal der være drinks fra hele verden, og i DJ-pulten, skal der spilles musik fra hele verden – så der på den måde er noget der matcher alle de lande der er tildelt mellem klasserne.
Det er en oplagt gymnasie temafest, fordi hver klasse dyster mod hinanden om at være den bedste klasse til at klæde sig ud, så de bedst muligt fremstår som det tildelte land. Det er en perfekt intro-fest, eller eventuelt afslutningsfest på gymnasiet. Der kan eventuelt laves en præmie til den klasse der har klaret sig bedst.
Det kan bruges på alle skoler, ikke bare gymnasieklasser, men også efterskoleklasser, folkeskoleklasser, universiteter osv.
Sæson: Hele året (Primært Efterår)
- Outfit der matcher stilen fra det pågældende land
- Landeflag
11. Festival tema / ROS
Et tema der er blevet enormt populært pga. Roskilde Festival, derfor kaldes ROS.
Specielt når alle festivaler er aflyst pga. Corona, er det oplagt at holde festival tema, så man ikke helt mister festival-oplevelsen i 2020. Lav så meget festival stemning til festen, som overhovedet muligt. Alt slags musik og enhver slags drikkevarer er velegnet til festival tema. Ølbong og festival fløjter er oplagt til at sætte gang i festen. Opstil et telt som camp – hvem på denne camp tyller hurtigst en ølbong?
Sæson: Sommer
Primært tilbehør:
- Smadret tøj
- Bøllehat
- Rygsæk
- Discount telte
- Noget orange
- Ølbong
- Festival fløjter
12. Pirat tema
Pirat tema er en populær udklædnings tema for både børn og voksne, det er velegnet til en eksempelvis en børnefødselsdag, hvor der kan arrangeres skattejagt. Skal I holde pirat fest efter ægte Pirates of the caribbean stil, så kan vi hos Xtravagant.dk bestille udklædning og pynt til jeres fest – vi har ikke produkterne på lager, men kontakt os gerne, så løser vi det til jeres fest.
Sæson: Sommer
Primært tilbehør:
- Bandana
- Pirat kostumer
- Pynt i form af kranier, knogler, sværd, flag, skattekister m.m.
13. Cowboy & Sheriff tema (Wild West)
Yihaa – så er der cowboy fest!
Cowboys, Cowgirls og en sheriff, så er festen klar.
Et meget populært tema for de voksne, men også for børn. Find Cowboyhatten frem, en revolver og en sheriff stjerne til sheriffen. Det er en sjov temafest der helt sikkert ligger op til noget ballade til festen – mon sheriffen kan holde styr på det!
Sæson: Hele året (Primært sommer)
Primært tilbehør:
- Cowboy hat
- Cowboy Sæt
- Cowboy Pistol
- Sheriff Hat
- Sheriff Sæt
14. Paint Party
Man kan lidt sammenligne Paint Party med Rave fest, men hvor det dog også er meget anderledes og vildere!
Paint Party afholdes typisk på store diskoteker, hvor der sprøjtes flydende uv/neon maling udover gæsterne på dansegulvet. Gæsterne bør komme i tøj der må blive dækket til af maling, og gerne i hvidt tøj. Sørg for UV lamper til festen, ellers har neon malingen ingen effekt.
Som gæst skal man forvente at få maling udover hele kroppen – også ansigtet.
Sæson: Efterår, Vinter
Primært tilbehør:
- Flydende ‘splash’ maling
- UV Lamper
- UV Maling
- Hvide t-shirts
15. American / Highschool
Vil I holde fest som på High Schools i Amerika? Så er dette temaet for jer!
Find masser af pynt og tilbehør i rød og blå farver, det amerikanske flag, pom poner i røde og blå. Temaet kan også indebære pynt og udklædning til amerikansk fodbold, Cheerleading, Blue Mountain State og High School Musical stilen.
Mulighederne er mange når vi snakker amerikansk tema.
Sæson: Hele året
Primært tilbehør:
- Pom Poner
- Pom Pomer
- Beer Pong kopper
- Rødt pynt
- Blåt Pynt
- Det amerikanske flag
16. Skum fest
Endnu et populært tema til diskotekerne – nemlig skumfest!
Fyld diskoteket eller bare et hjørne med skum og lad gæsterne danse i skummet.
Det er en meget sjov temafest, og er også en lidt mere unik tema. Gæsterne skal vide at skum naturligvis ikke er tørt, så hvis de er i det i lang tid, kan de få fugtigt eller vådt tøj.
Som billedet for skumfest viser her, kan det også være en fed effekt at få en skummaskine til at skyde skum op i luften og udover dansegulvet – det giver en fed effekt!
Sæson: Hele året (Primært efterår og vinter)
Primært tilbehør:
- Skummaskine + skum koncentrat
- UV Lamper

17. Baywatch tema
Baywatch tema er et sjovt sommer tema, med stemninger fra 80’er/90’erne.
Med kostumer som David Hasselhoff og Pamela Andersen, kommer I rigtigt langt med dette tema. Skab en strand og sommerlig stemning, måske ved stranden, en pool eller andet. Oppustelige redningsbåde er ligeledes et stort hit til Baywatch tema.
Sæson: Sommer
- Redningsbåd
- Badetøj
- Livredder kostumer
18. Galla / Prom tema
Galla er et af højdepunkterne på gymnasiet, og andre steder hvor det er en tradition. Det afholdes normalt som den sidste fest på skoleåret i forbindelse med afslutning lige op til sommerferien.
Pynt op til fin fest med pynt og tilbehør i Guld og sort. Gæsterne kommer normalt i pænt / fint tøj, som jakkesæt for mændene og lange fine kjoler for kvinderne. Typisk kommer man som par, hvor fyren bruger tid på at invitere en pige med til galla som sin galla partner.
Sæson: Forår/Sommer
Primært tilbehør:
- Jakkesæt
- Kjoler
- Diskokugler
- Pynt i Guld og sort
19. Gangster / Mafia tema
Mafia og gangster tema er en temafest for både børn og voksne. Mulighederne for udklædning er mange, uanset om du vil klædes ud som gangster eller som mafia boss.
På med den hvide gangster hat, de hvide gangster sko, måske noget Gangster Moustache og et jakkesæt, så er du allerede godt på vej til at være gangster bossen over dem alle til festen.
Vi har desværre ikke tilbehør i vores sortiment på Xtravagant.dk til sådan en fest, men vi kan bestille det hjem til jeres fest, så kontakt os gerne.
Sæson: Hele året
Primært tilbehør:
- Mafia hat
- Guldkæder
- Guld ringe
- Dollar tegn
- Gangster hat
- Gangster mob boss kostumer
- Gangster Moustache
- Gangster sko
20. Mexicansk tema
Frem med Tequilaen og Sombrero hatten, nu er det tid til mexikaner fest!
Populær og sjov udklædnings temafest.
Pynt op til i mexikansk stil med lyse farver som rød, gul, orange, grøn. Det kan være lanterner, guirlander, bannere m.m.
Hos Xtravagant.dk har vi ikke lige nu et sortiment med Mexico produkter, men vi kan sagtens bestille det hjem til jeres fest, så kontakt os gerne.
Sæson: Sommer
Primært tilbehør:
- Sombrero hat
- Mexicanske party briller
- Moustache
- Kostumer
- Tequila
Ha’ en god fest!
Du har nu fået top 20 over idéer til temafester. De fleste af ovenstående temafester, kan bruges uanset om det er en ungdomsfest, firmafest, børnefødselsdag eller anden fest. Der er selvfølgelig nogen der er mere velegnet end andre, afhængig af hvem man er og hvilken anledning der er til festen.
Vi håber at vores liste over idéer til temafester har givet god inspiration og kan hjælpe til at skabe en god fest for venner, familie, kollegaer eller hvem end festen er sammen med.
Husk at vi hos Xtravagant har et stort udvalg af fest tilbehør, med tilbehør til en lang række temafester. Har du spørgsmål eller brug for hjælp til at finde tilbehør til næste temafest, så tøv ikke med at kontakte os.
Har du brug for DJ med Lys og Lys til temafesten, så tøv ikke med at kontakte os eller vores samarbejdspartner NexusEvent.