Bor du på kollegie eller i et bofællesskab og skal deltage i et Tour des Chambres? Så er du landet det rigtige sted. Vi vil her give dig inspiration til et tour des chambres og beskrive hvad det er og hvordan det afholdes. 

  • Hvad er Tour des Chambres?
  • Hvordan afholdes et tour det chambres? (Festens forløb)
  • Tradition for kollegianere
  • Oprindelse – er det fransk?
  • Temaer til tour des chambres

Hvad er Tour des Chambres?

Tour des chambres er en fest der afholdes på mange kollegier og bofællesskaber i Danmark. Typisk afholder hver gang deres egen tour des chamres, og hele formålet er at lære sine naboer bedre at kende og have en fed fest.

En aften starter og slutter typisk i fællesrummet med noget mad, med henholdsvis aftensmad og natmad, før og efter selve festen.

Det sker ofte, at det bestemt ikke er alle deltagere, der er med i fællesrummet til natmad og efterfest. Der er nemlig en stor sandsynlighed for at man går kold inden festen er forbi, særligt hvis der er mange deltagere til festen. Jo flere deltagere, jo mere fuld bliver man.

Festen går i alt sin enkelthed ud på at alle kollegianere der deltager i festen, skiftes til en holde en fest på sit værelse, hvor man går fra værelse til værelse og får en drink pr. værelse, pr. deltager. Hvert værelse kan have sit eget temafest eller der kan planlægges et bestemt tema for alle værelser, hvis det er det man er til.

Hvordan afholdes et tour des chambres? (Festens forløb)

Festens forløb er faktisk meget simpel, og er opdelt i 3 punkter.

  • Fællesspisning / planlægning
  • Selve turen rundt på værelserne
  • Efterfest / natmad

Fællesspisning / planlægning

Et tour des chambres starter typisk med at dem der har sagt ja til at deltage til festen, samles og laver mad sammen, til fællesspisning i fællesrummet. Under eller efter måltidet, planlægges der så selve ruten rundt på værelserne.

Ruten kan planlægges på flere måder. Enten via lodtrækning, eller efter beboernes anciennitet, altså hvem der har boet på kollegiet i længst tid. Alternativt kan man også vælge bare at tage hvert værelse i rækkefølge fra den ene af gangen, til den anden.

Selve turen rundt på værelserne

Når festen er gået i gang og man kommer ind på et værelse, så serverer hver deltager en drink – svarende til 1 genskab – til hver af de andre deltagere.

Nogle vælger at holde et tema, enten pr. værelse eller samlet for hele festen.
Vælges der et overordnet tema for festen, så skal hver deltager lave en fest indenfor dette tema. Hvis det overordnede tema er sportstema, kan en deltager lave en fodbold fest, mens en anden kan lave en håndbold fest, osv. 

Laves der ikke et overordnet tema, men deltagerne hver især selv kan bestemme tema, så er der helt ubegrænsede muligheder og man kan blive overrasket fra værelse til værelse.
Det er dog op til den enkelte deltager, hvor meget man vil gøre ud af temaet. Jo flere der laver et tema, jo sjovere er det.

Vi nævner forslag til temaer længere nede her på siden.

Man er typisk på et værelse i ca. 20 minutter, før man går videre til næste værelse. Så det kan også være relevant at tænke over sit tema, ift. den tid man er på værelset. 

Efterfest og natmad

Når alle værelser har haft besøg, så mødes deltagerne i fællesrummet igen til efterfest og natmad.

Da alle deltagere som minimum har fået én genskab pr. værelse, så er der en stor sandsynlighed for, at man har fået rigtig meget at drikke, og nogle deltagere er måske gået kold. Spændende at se, hvor mange der møder op til natmad i fællesrummet.

Det er også derfor, at jo flere deltagere der er med til festen, jo mere fuld vil hver deltager også blive. Fordelen her er så, at det typisk kun er beboere på én gang, samles om et tour des chamres. På mange kollegier er det måske 12-20 værelser, men det er selvfølgelig meget forskellige fra kollegie til kollegie, samt hvordan I vælger at arrangere festen, for I kan sagtens gøre det for hele kollegiet som helhed – men det vil for det første tage lang tid og for det andet, vil det nok medfører en alt for høj promille til nogen kan deltage til efterfest i fællesrummet.

Tradition for kollegianere

Tour des chambres er meget poulært blandt de unge og er en stor tradition for beboere på kollegier og andre bofællesskaber. Festen afholdes også rundt omkring i landet til vejfester, hvor man besøger hinanden på skift. 

Traditionen stammer fra 1990’erne hvor nogle kollegianer fandt på idéen og det har lige siden været en tradition der har holdt ved og blevet mere udbredt i landet.

Oprindelse – er det fransk?

Hvis ikke man kender tour des chambres eller ved hvad det er, så vil mange nok tænke at det er noget fransk, for det lyder fransk. Som nævnt ovenfor er det en tradition der er startet herhjemme i Danmark i 1990’erne og har derfor ikke nogen relation til Frankrig. Navnet tour des chambres kan ikke oversættes direkte fra fransk til dansk og samtidigt give mening ift. festen. Hvis man oversætter det til dansk, vil det være noget i stil med ‘rundvisning i rummene’ og det lyder jo ikke som en fest. Dog kan man argumenterer for, at det netop er dét, det er, men det er altså ikke en tradition fra Frankrig. 

Ordet er det man kalder et pseudolån, hvor der bruges ord fra et andet sprog, til at danne et nyt ord eller betydning.

Temaer til tour des chambres

Der er mange muligheder til tour des chambres, og der kan både vælges et overordnet tema for alle værelser. Der kan også vælges at hvert værelse selv finder på et tema og dermed kan deltagerne blive overrasket med et helt nyt tema for hver gang de besøger et nyt værelse.

Forslag til overordnede temaer:

  • Sportsgrene
  • Filmgenre
  • Musikgenre
  • Hospitalstema
  • Landetema
  • Sommertema

Forslag til individuelle temaer:

  • UV fest
  • Plejehjem
  • Operationsstue
  • Gyser

Du kan også finde inspiration i vores artikel med idéer til temafester.

Vi håber at denne artikel giver et godt overblik over hvad et tour des chambres er, og hvordan det afholdes. Hos Xtravagant.dk elsker vi fester og har et stort udvalg af tilbehør til enhver fest. Skal du holde et tour des chambres og har brug for tilbehør til festen, så kig forbi vores store udvalg og bliv klar til fest.

Vi ønsker alle en god tour des chambres!